Web 2.0 – Buzz eller brilliant?

Borrowed here but originally from geek and poke

Efter at have fået job til januar har vi pludselig fået lidt travlt med specialet. Flere har spurgt, om det ikke har taget noget af presset af i forhold til specialet. Nu er det måske ikke så afgørende længere, om det bliver en topkarakter, eller om vi sniger os igennem med skindet på næsen. Dem, der spørger sådan, kender os tilsyneladende ikke specielt godt, for den faglige stolthed er stadig det vigtigste. Job eller ej, der bliver ikke afleveret et speciale, som både Louise og jeg ikke kan stå 100 % inde for – det er vi vist begge for ærekære til.

Derfor har vi brugt de sidste par uger på at få al teorien på plads. Vi har konverteret mange hundrede siders bøger, artikler og blogindlæg til 25 siders teori om kommunikation, postmodernisme, internettet, webbet (yes, there's a difference), relationsmarkedsføring og netværk lige fra netværkssamfund, netværksøkonomi og netværksmennesket. Det har været lidt som at løbe en halvmaraton og vide, at man havde information nok til at løbe en helmaraton. Der er stadig rigtig meget, vi kunne have taget fat i. Her på bloggen vil jeg komme med et lille bitte udsnit af emnet Web 2.0

Web 2.0

Jeg er slet ikke sikker på, at web 2.0 har sin eksistensberettigelse. Der er lige så mange definitioner og meninger om indholdet og betegnelsen som der er grannåle i en nåleskov. Termen blev officielt brugt første gang på en konference med O’Reilly Media som en paraplybetegnelse for en række nye platforme og applikationer, der havde til formål at skabe deltagelse. ’Det deltagende web’ er kendetegnende for Web 2.0

En tilgang til Web 2.0 er at betragte termen som en epoke, der afløser Web 1.0, og som nødvendigvis må afsluttes på et tidspunkt og efterfølges af noget andet (Web 3.0). Web 1.0 anskues som et arkivskab, hvor brugerne ikke tager aktivt del i at producere indhold, men de mange sociale applikationer tildeler brugerne nye roller som medproducenter, smagsdommere og vidensdelere i Web 2.0. Der er dog et stort problem ved at se Web 2.0 som en ny epoke: idéen bag World Wide Web (start 1990’erne) var netop som et rum for samarbejde og interaktion mennesker imellem, og Web 2.0 er mere et spørgsmål om at vende tilbage til noget oprindeligt end en ny epoke.

Andre ser Web 2.0 som en kommerciel konstruktion. Her anskues Web 2.0 som overordnet betegnelse for de tidligere nævnte sociale applikationer, social kommunikation og en forretningsmodel (netop fordi det brugerskabte indhold kommercialiseres). Web 2.0 defineres altså både ud fra en teknologisk karakteristik, et kommunikativt aspekt, en tidsmæssig afgrænsning, en brugerkontekst og et magtperspektiv, hvor grænserne mellem modtager og afsender er visket ud.

En bundløs digital sø af middelmådighed?

Netop magtbegrebet diskuteres og problematiseres med det deltagende web. Social software sænker adgangstærsklen til at deltage i online konversationer, og ekspertise bliver lagt ud hos masserne. Man taler i den forbindelse om ’masseamatørisme’. Alle er potentielle forfattere. Spørgsmålet er så, om det er en god eller dårlig ting? Tidligere har jeg talt meget varmt om Twitter, som netop er et eksempel på ’masseamatørismen’. Men hvis det skal ses som en bundløs digital sø af middelmådighed, er der, med den uanede mængde viden, samlet i ét forum, vist ingen tvivl om, at amatørerne har fortjent ekspertrollen.

From tomfisburne.com

Uanset hvordan og hvorledes vi betragter Web 2.0 som noget nyt, retro, teknologisk eller kommunikativt, er det volumen og eksplosionen i det sociale, der er det interessante ved den nuværende tilgang til webbet. Og så brug det dog derude, virksomheder. Brug jeres brugere til at finde ud af, hvor produkterne skal bevæge sig hen, lyt til dem, involver dem, gør dem til ambassadører for jeres brand. Det behøver ikke være så avanceret, at I skal afsætte flere hundrede tusinde til et bureau. Brug de data, I kan hente ind om jeres brugere gennem f.eks. Google Analytics - gratis. I stedet for at gå og tro, I kender deres næste skridt, så lad gætteriet blive afløst af den faktiske adfærd. Brug nu de muligheder, I har med det deltagende web til at lære folk at kende, til at tage del i den samtale, der allerede foregår om jer uden for egne digitale platforme, til at slippe kontrollen og omfavne en ny og mere mangfoldig forretning. Kære virksomhed – vær modig og vis verden derude, at I selv tager del i det deltagende web.

 Blogindlægget er en meget overfladisk og kortfattet beskrivelse af Web 2.0, baseret på en række litteratur, som kommer her:

- Annette Agaerdal-Hjermind (2010) "Corporate Blogging: En eksplorativ kontekstuel analyse af en gruppe interne blogaktørers anvendelse af en organisations webblog som ekstern kommunikationsplatform"

- Per Meyler & Jesper J.B. Edsberg (2007) "Social software i organisationer"

- Mads Bødker & Martin S. Christensen (2007) "Nettets genkomst"

- Tim O'Reilly (2005) "What is Web 2.0"

- Niels Ole Finnemann (2009) "Web 2.0"

- Niels Ole Finnemann (2008) "Internettet i et mediehistorisk perspektiv"

- Christian Dalsgaard & Elsebeth K. Sørensen (2008) "A Typology for Web 2.0"

- Clay Shirky (2008) "Here comes everybody: How change happens when people come together"

Så fik man det der job der

Det er lørdag formiddag (okay lørdag middag), computeren er tændt, bøgerne slået op, kaffemaskinen spytter hjælpende energitjære ud. Jeg har konverteret weekenden til hverdage og hverdage til...tjaa hverdage. Det er ikke fordi, jeg ikke gerne vil tillade mig selv at holde fri, der er bare så meget andet, der også trækker. Så hvis jeg vil nyde, må jeg også yde. Også lørdag formiddag (okay middag, jeg er ikke så god til at stå tidligt op),og selvom det er dagen derpå.

Jeg var til årets første julefrokost i går med pigerne fra skolen. Det er så hyggeligt at se hinanden igen. Vi er efterhånden blevet spredt for alle vinde; nogle arbejder, nogle skriver speciale, nogle (læs én) starter virksomhed op med den ene hånd og passer sine børn med den anden. Og selvom vi har madklubben med det famøse navn "Spis og Skrid", er det ikke altid, der er tid og overskud til at dukke op. Det bliver som regel altid til mere spis end skrid.

Det er skønt at mødes og lægge specialet fra sig. Så godt som man nu kan, for emnet er jo altid lige op og vende. Nå, hvordan går det på specialekontoret, har I fået god kontakt med vejleder, hvor langt er I kommet i skriveprocessen, hvordan er det nu lige, det er med den der kritiske diskursanalyse? Og så videre. Nå, ja og så er der altid lige nogle, der skal bringe et emne på banen, som man aldrig har hørt om, og der udbryder en momentan tilstand af panik. Øh, hvad snakker de om? Det har vi da aldrig gjort. Hvordan gør man det? I går var det Louises og min tur til at sidde og ligne spørgsmålstegn: Fastlægge en analysestrategi? Sådan sætte betegnelse på, ej, det plejer vi ikke at gøre...Så nu skal der lige en panikmail af sted til vores vejleder:

Kære Annette
Til vores julefrokost i fredags kom vi til at diskutere analysestrategier. Det er vi aldrig rigtig gået op i før. Hvad tænker du egentlig om det?

Bedste hilsner
Louise og Marianne

Det er let at køre hinanden lidt af sporet, når vi sidder og diskuterer, for vi ved jo godt, at vores forskellige vejledere, lægger vægt på ganske forskellige ting. Og fordi nogle er vant til at arbejde med eksplicitte arbejdsmetoder, arbejder andre måske med dem implicit. Dermed ikke sagt, at analysestrategien ikke skal med, og vi sender da helt sikkert en mail af sted til vores vejleder om det, men jeg tror, det er vigtigt at huske på, at vi alle har forskellige måder at gribe en opgave an på, og at vi ikke skal lade os hyle ud af den, fordi andre gør noget andet.

Men vi havde en fed julefrokost med det fineste pyntede julebord og masser af julemad. Selv alkoholen var rød i dagens anledning. Jeg sidder da også stadig her og hamrer i tastaturet med den fineste røde juleneglelak på fingrene - lidt kulør skal specialet da have. Også selvom jeg i tirsdags officielt blev rigtig voksen. Jeg har nemlig fået sådan et rigtigt job. Fra 8-16 på kontoret. Hver dag. Og jeg glæder mig! Jeg skal begynde i midten af januar som it-konsulent i home. Godt nok kun i et barselsvikariat, men det bliver fantastisk at få noget mere hands on og jord under neglene. Teori, idéer og forslag hænger mig langt ud af halsen, nu er det på tide at få nogle af dem ført ud i livet. Det var helt sikkert det, jeg bedst kunne lide ved mit praktikophold; at i stedet for at kun at tale om projekter, så kunne man rent faktisk føre dem ud i livet og se resultaterne af dem.

Yes, så jeg skal være it-konsulent. Så er spørgsmålet bare, om man godt må have knaldrød neglelak på i en it-afdeling...?