Specielt om speciale

Så er der nyt fra bloggen igen. Nu med redesign og et opdateret indhold.

Det er ved at være to måneder siden, jeg kom hjem fra New Zealand og et halvt års praktikophold. Det har været udfordrende, hårdt og pissefedt. To måneder er jo ingenting, men det føles, som om jeg aldrig har været af sted. Som om det er sket for en helt anden person. Jeg har pakket lejligheden ud på Ankersgade og folk griner af mig. Man kan overhovedet ikke se, at jeg har været af sted. Bortset fra et par nye huller i væggene står alting, som det plejer. Selv bøgerne er linet op på nøjagtigt samme måde - efter højden naturligvis. Kontrolfreak, nej mig, slet ikke.

Men der er nok en grund til, at tiden er fløjet forbi. Jeg starter officielt på specialet 1. oktober. Og man skulle jo gerne have det meste på plads inden. Så det fylder meget. I hvert fald inde i mit hoved. Sådan i kalenderen er det nok egentlig begrænset, hvor meget tid jeg har haft sat af til det. Men det forandrer sig nu - lige nu. Eller fra 1. oktober. Så er det slut med at arbejde så meget på studiejobbet, og fylde de andre dage med alt muligt andet. Okay, indrømmet, jeg har lidt svært ved at fokusere. Ligesom jeg ikke er god til deadlines, der ligger fem måneder ude i fremtiden. Det er lidt, ligesom om at jorden skal brænde under fødderne på mig, før jeg tager det seriøst. Der er sikkert skrevet tykke bøger om den type mennesker, og hvad man kan gøre ved det. Jeg må hellere konsultere én af dem.

Nej, fokus, ikke alle de her overspringshandlinger. Tag nu denne her blog for eksempel - denne søndags overspringshandling. Jeg burde læse og forberede mig til mit første vejledningsmøde, og alligevel sidder jeg her. Jeg tror, mit første fokus, skal være fokus. Men at skrive om specialet, er vel også en slags måde at arbejde på specialet på.

Derfor er det også rart, at jeg ikke sidder med specialet alene. Jeg skal dele oplevelsen med min læsegruppe, som egentlig bare består af Louise og jeg. Men da vi efterhånden har delt mange opgaver, sene aftner og lakridstophatte (og superpiratosser ikke at forglemme), så er det jo ikke bare bare. Vi skal nok få et godt speciale ud af det her. Hende har jeg stor tiltro til.

Måske det har været svært med mit fokus, fordi det er gået lidt for let her i opstartsperioden. Vi blev rimelig hurtigt enige om emnet, udtænkte et problemfelt, som begge fandt spændende, fik tildelt den vejleder, vi helst ville have og fandt en casevirksomhed, som var friske. Det er næsten gået for let. Hvor er konflikterne, modgangen og frustrationerne? De skal selvfølgelig nok komme. For efter hybris følger nemesis. Og første vejledningsmøde er allerede på tirsdag. Jeg er sikker på, at vores vejleder ikke bare sige ja tak og amen til det hele.

Det her blogindlæg er egentlig bare et rids af, hvor jeg er lige nu. Næste gang kommer det til at handle meget mere om specialet. Hvad det går ud på, og hvilken vej det skal gå. Og det bliver meget mere fagaktuelt, det lover jeg.