Så fik man det der job der

Det er lørdag formiddag (okay lørdag middag), computeren er tændt, bøgerne slået op, kaffemaskinen spytter hjælpende energitjære ud. Jeg har konverteret weekenden til hverdage og hverdage til...tjaa hverdage. Det er ikke fordi, jeg ikke gerne vil tillade mig selv at holde fri, der er bare så meget andet, der også trækker. Så hvis jeg vil nyde, må jeg også yde. Også lørdag formiddag (okay middag, jeg er ikke så god til at stå tidligt op),og selvom det er dagen derpå.

Jeg var til årets første julefrokost i går med pigerne fra skolen. Det er så hyggeligt at se hinanden igen. Vi er efterhånden blevet spredt for alle vinde; nogle arbejder, nogle skriver speciale, nogle (læs én) starter virksomhed op med den ene hånd og passer sine børn med den anden. Og selvom vi har madklubben med det famøse navn "Spis og Skrid", er det ikke altid, der er tid og overskud til at dukke op. Det bliver som regel altid til mere spis end skrid.

Det er skønt at mødes og lægge specialet fra sig. Så godt som man nu kan, for emnet er jo altid lige op og vende. Nå, hvordan går det på specialekontoret, har I fået god kontakt med vejleder, hvor langt er I kommet i skriveprocessen, hvordan er det nu lige, det er med den der kritiske diskursanalyse? Og så videre. Nå, ja og så er der altid lige nogle, der skal bringe et emne på banen, som man aldrig har hørt om, og der udbryder en momentan tilstand af panik. Øh, hvad snakker de om? Det har vi da aldrig gjort. Hvordan gør man det? I går var det Louises og min tur til at sidde og ligne spørgsmålstegn: Fastlægge en analysestrategi? Sådan sætte betegnelse på, ej, det plejer vi ikke at gøre...Så nu skal der lige en panikmail af sted til vores vejleder:

Kære Annette
Til vores julefrokost i fredags kom vi til at diskutere analysestrategier. Det er vi aldrig rigtig gået op i før. Hvad tænker du egentlig om det?

Bedste hilsner
Louise og Marianne

Det er let at køre hinanden lidt af sporet, når vi sidder og diskuterer, for vi ved jo godt, at vores forskellige vejledere, lægger vægt på ganske forskellige ting. Og fordi nogle er vant til at arbejde med eksplicitte arbejdsmetoder, arbejder andre måske med dem implicit. Dermed ikke sagt, at analysestrategien ikke skal med, og vi sender da helt sikkert en mail af sted til vores vejleder om det, men jeg tror, det er vigtigt at huske på, at vi alle har forskellige måder at gribe en opgave an på, og at vi ikke skal lade os hyle ud af den, fordi andre gør noget andet.

Men vi havde en fed julefrokost med det fineste pyntede julebord og masser af julemad. Selv alkoholen var rød i dagens anledning. Jeg sidder da også stadig her og hamrer i tastaturet med den fineste røde juleneglelak på fingrene - lidt kulør skal specialet da have. Også selvom jeg i tirsdags officielt blev rigtig voksen. Jeg har nemlig fået sådan et rigtigt job. Fra 8-16 på kontoret. Hver dag. Og jeg glæder mig! Jeg skal begynde i midten af januar som it-konsulent i home. Godt nok kun i et barselsvikariat, men det bliver fantastisk at få noget mere hands on og jord under neglene. Teori, idéer og forslag hænger mig langt ud af halsen, nu er det på tide at få nogle af dem ført ud i livet. Det var helt sikkert det, jeg bedst kunne lide ved mit praktikophold; at i stedet for at kun at tale om projekter, så kunne man rent faktisk føre dem ud i livet og se resultaterne af dem.

Yes, så jeg skal være it-konsulent. Så er spørgsmålet bare, om man godt må have knaldrød neglelak på i en it-afdeling...?