Twitte til hinanden, twitte til hinanden...

Lånt af: http://www.onlinekonsulenten.dk

Jeg er efterhånden blevet så glad for twitter, at jeg synes, det har fortjent at få et dedikeret blogindlæg helt for sig selv. Altså ikke noget om speciale i denne omgang, kun twitter twitter twitter. 

Microbloggen twitter er et fantastisk værktøj til at sprede dine og andres budskaber ud i løbet af nul-komma-fem. Med kun 140 tegn til rådighed er du nødt til at være kort og præcis for at give mening og trænge igennem de mange tusinde tweets hver dag. Der er stor forskel på, hvordan forskellige mennesker bruger twitter, og også stor forskel på, hvordan vi bruger det i Danmark i forhold til udlandet. Følg de kendte, når de blogger på twitter, og få et indblik i deres liv. Hør på virksomheders snak. Lyt, sludr eller råb op, som det passer dig. Og skab et uvurderligt netværk. Alt sammen ved hjælp af sølle 140 tegn.

Jeg eeeelsker twitter. For mig er det en fantastisk mulighed for at hente den nyeste viden fra eksperter, som brænder lige så meget for et emne, som jeg. I stedet for at gå på biblioteket eller pløje aviser igennem for at researche åbner jeg mit twitterfeed og finder nogle af de mennesker, som ved mest om det, jeg vil vide noget om. Jeg stikker altså fingeren ned i et uudtømmeligt videnshav. Der er masser af viden at hente, og det er alt sammen samlet på ét sted. Gratis. Perfekt i et rygende travlt samfund! 

Men det er også grænseoverskridende at kaste sig i lag med twitter. 95 % af de mennesker, jeg følger på twitter, er ikke nogen, jeg kendte i forvejen. At skulle opbygge et netværk af fremmede mennesker er ikke noget, der ligger til min gode jyske natur. Jeg har lært hjemmefra ikke at stikke næsen for langt frem og tro, jeg er noget. Men selvfølgelig skal man da det. Din viden sammen med min viden er jo dobbelt så god. 

Som det er nu, er twitter ikke et særligt populært socialt medie her i Danmark. Kun 30.000 danskere er på twitter (Danske twitter tal for februar 2011) mod 2,6 mio danske facebook-brugere (Social Media Factbook, Socialsemantic.eu). Og det er jo ikke specielt imponerende. twitter har derfor en tendens til at blive lidt nørdet – men det har også sin charme. For informationsniveauet bliver tilsvarende højt, hvad lille videnshungrende jeg nyder fantastisk godt af. Men jeg tror også, at twitterforskrækkelsen har noget at gøre med et andet dansk fænomen, som vi i hvert fald bliver slået i hovedet med på uddannelsesinstitutioner: Del aldrig din viden! Viden er din mest dyrebare ressource, så forær den ikke væk. Og hvis der er noget, jeg har lært af twitter, så er det denne lektie: Giv først! For det, du giver, komme tifold igen. Og er det ikke også hele idéen med at skabe netværk? Man skal bidrage med noget, ellers er der ingen grund til at blive optaget i et netværk. Så hvis bare alle gav lidt hver dag, er der ingen grænser for, hvor langt vi kunne nå. 

Ja, jeg er vist også lidt af en Twippie. 

Find mig på twitter @M_Holmgaard eller klik her          

Så var der det der med billeder...

Nu siger billeder jo mere end tusinde ord, og jeg har lagt mærke til, at der er lige lovligt meget tekst på bloggen. Så selvom den har fået et make over - et mindre ansigtsløft og, synes jeg selv, er blevet noget pænere, så er den altså også lidt kedelig at se på.

Det var jo let nok, da bloggen handlede om min tid i New Zealand (må jeg lige pause den her og sætte en tankestreg - ahh New Zealand, sikken et dejligt land og en dejlig tid. I miss you!). Dengang kunne jeg bare poste et af de milliarder af billeder, jeg tog af den taknemmelige natur. Billedtemaet for en specialeblog er altså ikke helt så let.

Så nu smider jeg bolden ud til jer, kære læsere. Hvad skal der billeder af på specialebloggen? Er det billeder af bøgerne, jeg bruger, specialepladsen (jeg har ikke begrænset mig af et specialekontor - hele verden er pt. min specialeplads), udviklingen i specialerodet, årstiderne, der skifter, mig, der får grå hår i hovedet, mig, der river håret ud på mig selv, generelle dagligdagsbilleder som f.eks. den mad, jeg laver eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænser.

Så kom med dit bud til at peppe bloggen op :-)

Kontrakten er klar

Så er det officielt. Kalenderen har rundet 1. oktober, og specialekontrakten er godkendt. Jeg er altså nu specialestuderende. Og sådan definerer vi os ofte med, hvad vi kan kalde os eller laver lige nu. Praktikant, specialestuderende, nyuddannet. Blandt mine medstuderende diskuterer vi ofte, hvordan vi kommer til at definere os, når vi er færdige som studerende. I fem år har vi haft en rimelig fast skabelon for, hvem vi var, hvordan vi skulle agere, hvor vi var på vej hen. Nu bliver hele verden vendt på hovedet, og vi må forsøge at skabe os en identitet, som ikke drejer sig om at være studerende. Det er en både nervepirrende og spændende på én gang.

Men jeg lovede jo også en mere faglig gennemgang af, hvad specialet kommer til at gå ud på. Og i dag kan jeg løfte sløret for, at vi har været så heldig at få et samarbejde op og køre med Jysk Rejsebureau. De har et godt website - vi skal kigge på, om det kan gøres endnu bedre rent kommunikativt. Vores tese er, at mere brugerinvolvering på et website kan skabe konkurrencemæssige fordele for en virksomhed. Det tror jeg selvfølgelig på, ung og idealistisk som jeg jo er. Men der er mange gode grunde til, at virksomheder holder igen med at lade indholdet være på brugernes præmisser. Det skal blive interessant at se, om det holder vand.

Det betyder, at jeg skal arbejde med en hel masse, som jeg ikke har lært noget som helst om på studiet. Det er begreber som SEO, Adwords, Google Analytics, CMS og split tests jeg skal have helt ind under huden. Da jeg hverken kan kode en hjemmeside eller er specielt teknisk anlagt, kommer det til at være en udfordring. Heldigvis har jeg snust til emnet gennem både studiejob og praktikforløb, og jeg følger troligt debatter, artikler og blogindlæg om weboptimering. Så jeg skal nok komme efter det. Målet er at blive pissesej til det der digital kommunikation. Hvor svært kan det være...?