Så sker det endelig, det jeg har ventet på de sidste mange måneder, ja lige siden jeg fik meddelelsen om, at jeg havde en praktikplads hos Network PR i Wellington, New Zealand. Jeg sidder i skrivende stund og venter på flyet til London i Københavns lufthavn. En times tid endnu så er der afgang. Det føltes noget surrealistisk, da stewardesse tjekkede min bagage ind og spurgte om den skulle helt til Wellington. Det er faktisk omme på den anden side af jorden, vi taler om, for ikke at sige mange mellemlandinger imellem, hvor kufferten kan nå at blive væk. Hvis den altså holder så længe, jeg synes allerede syningerne var ved at skride, da jeg tog afsked med den. Lavvægtskuffertere er vist ikke, hvad de har været. Og så var der endda plads til flere kilo i den. Mor, hvor er den gaffatape, du lovede at sende med mig…
Men af sted kommer jeg altså. Eller det ser det i hvert fald ud til lige nu (bank under bordet, syv ni tretten osv.). Der har været dage op til, hvor jeg har haft lyst til at bakke ud, sige at det her da måtte være en frygtelig fejltagelse, at det måtte være en anden Marianne, der skulle i praktik downunder (mon det også hedder det i New Zealand…?). Jeg føler mig heller ikke helt ordentligt forberedt – der er så mange flere ting, jeg burde vide om stedet, jeg rejser til. Alt det research jeg har udskudt til senere, fordi jeg ikke lige har haft tid. Der var altid lige en eksamen om hjørnet, der først skulle fokuseres på. Men jeg lover højt og helligt at tjekke op på alle facts, does and don’ts til næste gang jeg skriver. Ligesom I også nok skal få nærmere vished om, om det nu også kan lade sig gøre at rejse i 39 timer uden at få flykuller eller rejsefeber.
Pas på jer selv derhjemme.
Men af sted kommer jeg altså. Eller det ser det i hvert fald ud til lige nu (bank under bordet, syv ni tretten osv.). Der har været dage op til, hvor jeg har haft lyst til at bakke ud, sige at det her da måtte være en frygtelig fejltagelse, at det måtte være en anden Marianne, der skulle i praktik downunder (mon det også hedder det i New Zealand…?). Jeg føler mig heller ikke helt ordentligt forberedt – der er så mange flere ting, jeg burde vide om stedet, jeg rejser til. Alt det research jeg har udskudt til senere, fordi jeg ikke lige har haft tid. Der var altid lige en eksamen om hjørnet, der først skulle fokuseres på. Men jeg lover højt og helligt at tjekke op på alle facts, does and don’ts til næste gang jeg skriver. Ligesom I også nok skal få nærmere vished om, om det nu også kan lade sig gøre at rejse i 39 timer uden at få flykuller eller rejsefeber.
Pas på jer selv derhjemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar