Nej, det er ikke nytåret, jeg tæller ned til, og heller ikke juleaften. Men det kunne det lige så godt være. Om lidt under to dage får jeg et længe ventet besøg hjemmefra. Jeg ved ikke, om I kan huske ham fyren, jeg fortalte om til Valentinsdag, ham, som aldrig mere ville fejre Valentinsdag? Yeps, det er ham, som kommer herned. Mere afslører jeg ikke om ham.
Det er ikke det eneste, jeg har at glæde mig til. Om en uge rejser vi 16 dage af sted for at se resten af New Zealand. Jeg har derfor brugt de sidste mange dage på at planlægge, hvad vi skal se for med en begrænset tidsramme og 268.670 kvadratkilometer, bliver det ikke helt let at nå det hele. Jeg har heldigvis fået masser af gode råd og forslag til, hvad der er værd at se her. Det gør det både lettere og vanskeligere, for folk har meget forskellige meninger om, hvad jeg bare må se, og hvad der er komplet spild af tid. Nogle sværger til Sydøen, andre kunne ikke drømme om at forlade Nordøen. Faktisk ville I bliver overraskede over, hvor mange der aldrig har krydset havet hernede, for ikke at nævne haft kontakt med en udlænding. Jeg er i hvert fald blevet overrasket.
Når jeg ikke har kigget på kort og tegnet rejseruter, har jeg surfet efter billige biludlejningsmuligheder og hoteller. Jeg er endda gået så vidt at lave et Excel ark over bilpriser, kontaktinfo og forsikringstyper. Det må være alt det erhvervsøkonomi, der har haft sådan en organisatorisk afsmitning på mig. Helt tosset er det nu ikke, for jeg er ret sikker på, at jeg har fundet den billigste og bedste løsning. Så nu er jeg gået over til udflugtsmål. Det ser ud til, at vi kan nå at svømme med delfiner, trampe på bjerge, se vulkaner og sejle i fjorde. Nå, ja, og så skal jeg ud og springe i faldskærm. There, I’ve said it so there’s no turning back Det bliver en lang naturoplevelse, og jeg glæder mig vanvittig meget til at opleve den øvrige del af New Zealand.
Det er sket af og til, at jeg har ramt en ’forkert’ hjemmeside, som reklamerer for billige flybilletter ud i verden. Sådan kom jeg til at bruge det meste af en aften på at kigge på små, lækre hoteller på Fiji. Fra jeg stopper på arbejde til jeg rejser hjem, går der 14 dage, og lige nu er det fristende at bruge dem på en bountystrand i 25 graders varme. Eller at finde en billig billet til Australien og bruge tiden der. Ihh, alle de fristelser… Forhåbentlig får jeg stillet min rejselyst med denne tur, men jeg er bange for, at jeg bare bliver sulten efter mere.
Det er ikke sikkert, at der bliver megen tid til at rapportere hjem de næste par uger. Vi holder os en stram tidsplan for at nå og se så meget som muligt. Men jeg lover masser af billeder og rejsebeskrivelser, når jeg vender hjem igen. Og apropos hjem, hvornår blev det mon Wellington…?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar